Kan aseksuelle have PDD?

Basal info om aseksualitet

 

Jeg citerer fra LGBTs hjemmeside:

 

Aseksualitet

Aseksuelle personer er på en måde ekstra udsatte minoriteter inden for seksualitetsområdet, idet samfundet gør sig en masse antagelser om personer, som det forventes, man lever op til (de såkaldte normer), og en af de stærkeste er, at man som person skal have lyst til og stræbe efter seksuelle forhold. Der findes endda et begreb for det:

Påbudt seksualitet er antagelsen om, at alle personer bør have eller bør ønske at have sex (af den socialt anerkendte slags). Antagelsen er noget, vi som personer er pålagt af udefrakommende normer, og er forskelligt fra begrebet seksualitet, der opdages indefra. Begrebet antyder, at du skal have sex, og du skal ønske at have sex, hvorimod seksualitet opstår dynamisk mellem personer, hvor de kan nå frem til en gensidig forståelse af, at de gerne vil have sex (med hinanden). De to begreber er ikke helt adskilte, idet trangen kan blive internaliseret, og dette kan resultere i tanker så som: ”Jeg vil ønske at ville have sex” og ”jeg vil ønske at ville have den sex, jeg får”. Overensstemmelse med trangen bliver den normative seksualitet, og afvigelse fra denne opleves som et pres såvel indefra som udefra.

Denne antagelse er specielt ødelæggende for personer i det aseksuelle spektrum (aseksuelle, demiseksuelle og gray-a), der i udgangspunktet sjældent eller aldrig nærer seksuelle følelser for andre personer.

På baggrund af det har vi derfor lavet dette appendiks specifikt om aseksualitet; dels for at samle den viden om området, der er indeholdt i denne ordbog, dels for at udbrede kendskabet til det.

Den 2. april 2016 blev der dannet en forening for aseksuelle – Foreningen for Aseksuelle i Danmark (FAD). Foreningen arbejder med synlighed, information og videndeling samt organiserer workshops og arrangementer for folk på det aseksuelle spektrum.

Seksuel orientering, romantisk orientering og krydsorientering

For mange er den romantiske orientering og den seksuelle orientering tilpasset hinanden, så kønnet (eller kønnene) på de personer, de forelskes i, også er kønnet (eller kønnene), de er seksuelt tiltrukket af. Nogle kan være romantisk tiltrukket af et andet køn end det, de er seksuelt tiltrukket af, også kaldet krydsorientering. Selv om romantisk anlagte aseksuelle teknisk set har to orienteringer, der ikke stemmer overens, så anser de ikke sig selv som hørende under dette begreb, fordi de ikke oplever seksuel tiltrækning overhovedet.

For de, der ikke oplever seksuel tiltrækning eller sjældent gør det, er det oftest deres romantiske orientering, der afgør, hvilket eller hvilke køn (hvis nogen) de er tilbøjelige til at forme romantiske relationer til.

Aseksuelle og seksuel trang

De fleste personer har et biologisk behov for seksuel aktivitet (seksuel trang), men størstedelen af aseksuelle personer er frastødt ved tanken om at have sex med en anden person, hvilket betyder, at en stor andel af aseksuelle samtidig er autoseksuelle og foretrækker onani frem for sex med andre personer. For mange er det forbundet med ubehag, men er nødvendigt for at give kroppen den udløsning, den har brug for.

Begreber om aseksuelle personer:

Alloseksuel: Fællesbetegnelse for personer, der jævnligt oplever seksuel tiltrækning, dvs. dem, der ikke identificerer sig som aseksuelle eller gray-A. Bruges som regel i samtaler, hvor alloseksuelle personer skelnes fra aseksuelle.

Antiseksualisme: Tro på, at sex og seksualitet er forkert eller bør undgås. Adskiller sig fra aseksualitet ved, at det er en overbevisning/tro, mens aseksualitet er en seksuel orientering. Ikke alle aseksuelle er antiseksuelle, og ikke alle antiseksuelle er aseksuelle.

Aro-ace: Eng. slangudtryk for en aromantisk aseksuel person.

Aseksualitets-typer: Oversigt over nogle af de forskellige typer, aseksuelle personer kan benytte til at beskrive sig selv med, og som vidner om, hvor forskellige aseksuelle kan være fra hinanden:

     ˙ Indifferent aseksuel: Aseksuel person, der hverken har et ønske om at have sex eller nærer en særlig afsky over for dét, som vil få dem til at foretrække at undgå det. Dybest set, så er de neutrale over for tanken om personligt at deltage i seksuelle aktiviteter.

     ˙ Afvisende aseksuel: Aseksuel person, der foretrækker at undgå deltagelse i seksuelle aktiviteter, men ikke er helt frastødt ved tanken.

     ˙ Frastødt aseksuel: Aseksuel person, der ønsker at undgå at deltage i seksuelle aktiviteter og føler ubehag herved eller er direkte frastødt ved tanken herom.

     ˙ Nonlibidoist: Person, der ikke har nogen sexlyst og derfor ikke oplever seksuelle drifter eller begær af nogen art.

---

Aseksuel (eng. slangudtryk – ace): Person, som ikke oplever seksuel tiltrækning til andre. En anden definition af udtrykket kan være en person, der ikke instinktivt er draget mod at søge seksuelle aktiviteter med en eller flere partnere uanset køn. At være aseksuel er ikke det samme som at leve i cølibat eller at mangle seksuel lyst. Da aseksuelle ikke oplever seksuel tiltrækning til andre, lader de oftest deres romantiske orientering være retningsgivende for, hvem de – om nogen – er interesserede i. Alfred Kinsey benyttede i sine bøger om seksuel adfærd en kategori benævnt ”X”, hvor han klassificerede dem, der var aseksuelle.

Autochorisseksuel: Person, der oplever en adskillelse mellem sig selv og den eller de personer, der er genstand for personens opstemthed. At være autochorisseksuel kan involvere seksuelle fantasier eller opstemthed som reaktion på erotik eller pornografi, men ethvert ønske om at deltage i de portrætterede seksuelle aktiviteter mangler. Det er meget forekommende blandt især aseksuelle personer, og en tilsvarende fornemmelse kan forekomme for aromantiske personer omkring romantiske fantasier (reaktionen kan komme af at se kærlighedsfilm eller læse romantiske noveller).

Demiseksuel: Personer, der sjældent eller aldrig oplever seksuel tiltrækning før de har dannet et stærkt følelsesmæssigt bånd til en anden.

Gray-A/grey-A: Person, der identificerer sig som værende et sted i ”gråzonen” (deraf navnet) mellem aseksuel og seksuel.

Sex-negativ: Se Antiseksualisme.

Sex-positiv: En tilgang til sex og den menneskelige seksualitet, der opfatter det fulde udbytte af seksuel interaktion som sundt og opløftende, og hvor enhver form og udtryk for seksualitet betragtes som potentielt positiv, så længe det er mellem samtykkende partnere.

Squish: Eng. udtryk for et platonisk crush på en anden person. Begrebet benyttes både i det aromantiske og i det aseksuelle miljø og beskriver følelsen af, at kunne lide nogen og ville være tæt på denne person, dvs. danne et tæt venskab med personen.

Forskellige slags tiltrækning

 

Det følgende er citeret fra Foreningen for Aseksuelles egen hjemmeside:

 

Hvis du er seksuel kan det være svært at forklare former for tiltrækning for dig. Når du føler dig tiltrukket af en person er det måske “bare det” - du synes vedkommende ser godt ud og har lyst til et forhold og/eller sex med vedkommende. Og det er det ikke noget galt i; sagen er bare den, at mange aseksuelle deler begrebet “tiltrækning” op i forskellige former. Hvis du er interesseret i dem så læs videre.

Seksuel tiltrækning (sexual attraction) Seksuel tiltrækning er en form for tiltrækning seksuelle personer har, som får dem til at have lyst til seksuel kontakt med et andet menneske. Den er ofte (men ikke altid) blandet sammen med en anden form for tiltrækning - f. eks. somme tider vil en person kun have lyst til sex med en anden person, og somme tider vil vedkommende have lyst til både seksuel kontakt og også til et forhold. Aseksuelle har somme tider lyst til seksuel kontakt af andre årsager, for eksempel for at gøre et seksuelt menneske glad, eller for at overbevise sig selv om at være “normal”. Dette gør det svært at definere seksuel tiltrækning. En tommelfingerregel siger at seksuel tiltrækning indebærer lysten til selve sexakten i stedet for dens sociale konsekvenser. Seksuel tiltrækning er ikke det samme som sexlyst, selvom de ofte blandes sammen hos seksuelle personer. Når aseksuelle oplever lysten til sex er den ikke knyttet til tiltrækning og kan derfor tilfredsstilles uden en anden person.

Romantisk tiltrækning (romantic attraction) Romantisk tiltrækning forårsager at mennesker får et ønske til et romantisk forhold med en bestemt person. Mange aseksuelle oplever romantisk tiltrækning selvom de ikke oplever seksuel tiltrækning. Somme tider er denne romantiske tiltrækning rettet mod ét køn, som giver disse aseksuelle en “romantisk orientering” som er adskildt fra deres seksuelle orientering. Andre aseksuelle føler ikke behovet for romantiske forhold og klassificerer sig selv som aromantisk ligesom aseksuel. Der findes formodninger om at aromantiske men seksuelle personer findes.

Det er svært at definere hvad der udgør et romantisk forhold eller romantisk tiltrækning, og nogle aseksuelle afviser forskellen mellem romantiske/aromantiske personer i det hele taget. Nogle definerer en persons indstilling til forhold som partner- eller gruppebaseret. Partner-baseret intimitet eksisterer i en meget udelukkende kreds af personer, hvad enten de er seksuelt aktive eller bare “traditionelt romantiske”. Gruppe-baseret intimitet sker i en gruppe af flere end 2 mennesker. Mennesker som trænger til gruppe-baseret intimitet ser ingen årsag til at danne par, men det betyder ikke nødvendigvis at de er mindre engageret i deres forhold.

Crushes og Squishes Jeg har simpelthen ingen idé hvordan jeg skal oversætte disse ord. En “crush” er en romantisk tiltrækning til en person, et ønske om et romantisk forhold som sandsynligvis er af midlertidig karakter og måske aldrig vil blive efterkommet. En “squish” er en aromantisk “crush”, dvs. et ønske om et platonisk forhold med en person.

Æstetisk tiltrækning (aesthetic attraction) Nogle aseksuelle føler en tiltrækning til andre mennesker som ikke er forbundet til et ønske om at gøre noget med dem (seksuelt eller romantisk). De nyder blot at observere disse mennesker. Dette kaldes æstetisk attraktion, fordi det menes at være tæt på andre æstetiske tilfredsstillelser, såsom at lytte til en god sang eller kigge på en smuk solnedgang.

Personligt er det denne form for tiltrækning jeg taler om, når jeg kalder en person for “lækker” for eksempel.

Sensuel tiltrækning (sensual attraction) Nogle aseksuelle har et ønske om at gøre sensuelle (men ikke seksuelle) ting med bestemte mennesker, som f. eks. at kramme. Dette kan klassificeres som sensuel tiltrækning.

 

Meget af dette indlæg er oversat fra AVEN’s wiki. Fordi mange aseksuelle er i stand til at forelske sig i andre eller til at indgå i (omend oftest platoniske) forhold findes der de samme præfikse til ovennævnte tiltrækningsformer som seksuelle bruger foran ordet “-seksuel”, dvs. hetero-, homo-, bi- og alle disse i en mulig forbindelse med “poly-“. Personligt betragter jeg mig p.t. som en (muligvis poly-)heteroromantisk biæstetisk asensuel aseksuel, dvs. jeg kan se mennesker af begge køn som kønne/”lækre”, forelske mig (eller være forbandet af “squishes”) i kvinder og trænger ikke til at kramme (eller have sex) med nogen. Når jeg sætter “lækre” i gåseøjne er det fordi mange tilsyneladende ligestiller dette med et behov for sex med disse personer, som jeg ikke kan genkende.

 

(Citat slut)

Nogle perspektiver

Inden jeg går mere specifikt ind på PDD-spørgsmålet, vil jeg lige påpege en række mere generelle ting.

Der forekommer i en lang række sammenhænge en seksualisering af ting, der ikke i sig selv er seksuelle.

I forrige tider hed det "du må ikke".

Frigørelsen fra dette har desværre haft en tendens til ikke at være et frit valg, et "du må gerne, hvis du vil", men i stedet at bare vende forbudet om til et påbud: "du skal".

Man vendte kort sagt bare tingene på hovedet. Derfor har jeg lyst til at tage nogle moderne normer og vende lidt på hovedet.

En af den moderne tænknings forgangsmænd var Freud, der hævdede, at seksualitet kunne forklæde sig på alle mulige måder som alle mulige ting. Jeg kan ikke se, at det modsatte ikke også skulle være muligt, altså at alt muligt kan forklæde sig som seksualitet.

I visse tilfælde sker det faktisk helt åbenlyst. F. eks. i reklamer hvor en letpåklædt dame bruges til at markedsføre et produkt, der som regel ikke har nogen tilknytning til kønslivet i sig selv.

Selvom det må antages for rigtigt, at de fleste mennesker er mere eller mindre (allo-)seksuelle, så er jeg tilbøjelig til at tro, at der kan være forstærkende "medklange", som handler om helt andre ting, altså at noget andet forklæder sig som seksualitet.

Tryghed, nærhed, forståelse og omsorg er ting, som jeg vil mene (Freud ville have været uenig) eksisterer helt uafhængigt og på tværs af det seksuelle. Men der kan let og hurtigt ske forvekslinger. Eller man kan sige: mange mennesker søger disse ting i kombination med noget seksuelt.

Hvis det er rigtigt, at det modsatte af tryghed er utryghed, så kan tryghed også forstås som et fravær af angst/frygt. Det utrygge er noget, der skræmmer. Det kan tillige være at blive presset ud i ting eller situationer, man ikke har det godt med.

Her tænker jeg, at der må gøre sig et særligt forhold gældende for aseksuelle. For hvor og i forhold til hvad er det, at vi har oplevet et livslangt pres, utrygge situationer og skræmmende forventninger?

Jeg har engang fået at vide (tør ikke garantere for rigtigheden), at på det rent kemiske/hormonale plan er der ikke særlig meget forskel på det, der sker i kroppen ved erotisk opstemthed og en alvorlig forskrækkelse.

Det ligger så nært at spørge, om det er muligt at opleve en (pseudo-) seksuel tilstand, som i virkeligheden er forklædt angst?

Samfundspåvirkning

Under opvæksten oplever alle mennesker at blive påduttet ting, der så at sige klæber et ydre lag på dem, som er noget fremmed, der ikke egentligt tilhører dem.

Utallige gange får man at vide, hvad man skal synes, alt imens man meget vel kan stå og tænke/mene noget helt andet.

Det gælder også i forhold til seksualisering. Netop her kan man særdeles let blive påklæbet et fremmed lag, hvorefter det kan tage mange år at ryde op i, hvad der væsentligt tilhører en selv, og hvad der ikke gør.

Det kan føre til megen personlig forvirring, men samtidig også anbringe en i et modsætningsforhold til en række almindeligt antagede forestillinger.

"Er du sikker på det?"

Mange vil nok spørge, hvordan jeg egentlig kan vide, om jeg er aseksuel. Er jeg helt sikker? Hvordan kan jeg overhovedet tro det med den baggrund og opvækst? Kunne det ikke tænkes, at det bare er senfølger hele molevitten?

Det ligger tæt op af et andet - ofte stillet - spørgsmål, nemlig hvorvidt man fødes aseksuel eller bliver det.

Lad mig for det første sige, at jeg ofte har mine tvivl og overvejelser. Men når det så er sagt, vil jeg påpege en række andre ting.

Mennesker er ikke simple indretninger, hvor der følger et givent output på et givent input. Der kunne nævnes striber af eksempler på, at man kan reagere vidt forskelligt på de samme ting. 

Ja - man er præget og formet af sit liv. Men denne prægning er ikke på en sådan måde, at hvis man oplever det og det, så bliver man sådan og sådan. 

En historie, jeg holder meget af, er Kiplings fortælling om den hvide sæl. Kort fortalt, ja - så er den altså hvid. Dette er det medfødte. Men hertil kommer så en række oplevelser. Som den centrale at den kommer op til slagterpladsen, og at sælfangerne p.g.a. deres overtro ikke tør dræbe en hvid sæl. Som den eneste sæl nogensinde, slipper den således væk og er dermed den eneste, der rent faktisk har set blodbadet deroppe.Dette er det tilstødte, som får stor betydning for dens liv. Men hvis den ikke havde været hvid ...

Medfødt og tilstødt hvirvles således ind i hinanden.

En anden ting er, at netop fordi man ikke bare taler om aseksualitet som noget entydigt, men om et spektrum, handler det ikke om, hvorvidt man nu er helt rigtig aseksuel på den helt rigtige måde. Det er ikke en uniform, man skal trække i. Det er tvært imod et frirum, der giver en plads til at være sådan, som man er. 

Kropssignaler og lyst

En udbredt misforståelse er, at kropssignaler som f. eks. erektion og fugt i vagina nødvendigvis er et tegn på seksuel lyst.

Det behøver det ikke at være!

Foredraget nedenfor fik mig i sin tid, da jeg så det første gang, til at bryde ud i et højt "Wow!"-råb. 

Jeg synes, det er fantastisk!

Et brag af et indlæg!

Kommentar

I grunden er det mærkeligt, at det er nødvendigt at gøre opmærksom på sådan noget. Som en nærliggende sammenligning kunne man sige, at de allerfleste vil grine, hvis de bliver kildet, men at det ikke betyder, at de synes, det er morsomt.

Hvorfor kræver det så en mængde forklaringer at forstå, at en række rent fysiske kropssymptomer, der kan (kan!) have tilknytning til seksuel lyst (ligesom latter KAN (!) have tilknytning til morskab) ikke nødvendigvis har det?

Men supergodt at nogen gør sig den ulejlighed at slå det fast. Det virker - i hvert fald for mig - også som en bevidstgørelse af noget, jeg egentlig ikke havde tænkt så meget over. I hvert fald ikke på den måde. Ganske vist griber det foredrag en hel del ind i ting, jeg netop har tænkt meget over, men på en lidt anden måde.

Jeg gør mig generelt en del overvejelser om hvorvidt alt det, der er en tendens til at knytte sammen med seksualitet, overhovedet har noget med det at gøre. For mange af tingenes vedkommende mener jeg, at forbindelsen er temmelig løs og måske nok kan foreligge, men absolut ikke behøver at gøre det. 

For nogen tid siden stødte jeg på en artikel om en mand, der er blevet voldtaget af en kvinde, og i sit forsøg på at anmelde det overhovedet ikke er blevet taget seriøst. Ifølge artiklen var der sket det, at han var gået omkuld til en fest og så senere vågnet op med en pige i fuld gang.

Jeg finder både selve hændelsen og den efterfølgende ikke tagen ham alvorligt chokerende. Jeg har ikke svært ved at forestille mig en flok lumre advokater (der lige har sendt et sultent blik efter sekretæren) lave vittigheder om det.

Hvis det alligevel skulle lykkes for ham at få en sag ud af det, forudser jeg en retssag, hvor der vil blive gjort et stort nummer ud af, hvorvidt han havde rejsning. For havde han det - vil argumentet lyde - så havde han vel ikke noget imod det.

Her kunne mange få sig en opvågning af det foredrag.

Også selvom netop dette burde være almen viden. Enhver læge vil kunne oplyse, at stort set alle mænd har rejsning adskillige gange i løbet af en nat/søvnperiode, og at dette overhovedet ikke har noget med seksuel lyst at gøre.Det velkendte fænomen "morgenjern" er primært en sikkerhedsventil imod at tisse i sengen.

Jeg har endvidere engang fået fortalt om en lignende epside af en kammerat, der ganske vist selv havde inviteret pigen med i seng, men ikke var helt indforstået med den opvågning, han fik næste morgen.

Den kvindelige pendant er beskrevet i Torben Nielsens roman "Voldtægt", hvor voldtægtsforbryderen bliver frikendt, fordi hans forsvarer får presset ud af offeret, at hun blev våd og på anden måde havde fysiske reaktioner, og så ville hun jo åbenbart gerne, lyder argumentet for gerningsmandens frikendelse.

Nu har jeg som nævnt en tendens til at spekulere over mange ting i forhold til spørgsmålet om seksuelt eller ikke. Jeg kan derfor også ind imellem overveje, om det egentlig er seksuel lyst, der styrer voldtægtsforbrydere? Det involverer jo også andre ting: tvang, magt, kontrol. Dertil at overskride et tabu, det ultimative regelbrud.

Hvis man føler sig undertvunget en masse regler og dermed andres kontrol/magt, så kan for nogen muligvis tanken om at have et andet menneske fuldstændig i sin magt måske virke pirrende.

Eller også er det bare fordi, at det i min verden er svært at forestille sig en så voldsom lyst, at man overhovedet ikke kan beherske sig. Hvorfor kan de ikke bare gå hen og onanere i stedet for?

Handler tanker om udseende altid om, hvorvidt man er attraktiv?

Hvis folk er utilfredse med deres udseende på en eller anden måde, vil mange mene, at det hænger sammen med et ønske om at være attraktive og dermed tiltrække potentielle partnere.

Jeg mener derimod, at utilfredshed med udseende primært handler om forholdet til sig selv. For hvem er det, der er utilfreds?

Parallelt gælder, at mange mennesker drømmer om at være rige. Det fremhæves også ofte som partnerfremmende. Men man kan helt indlysende have mange andre grunde til at ønske sig rig. F. eks. at kunne købe nogle ting, man ønsker sig.

Det er relativt banale eksempler. Men de illustrerer udmærket, at der ofte er en tendens til hurtigt og resolut at sætte en seksuel etiket på det ene og det andet, som meget vel kan have helt andre årsagssammenhænge.

Dermed har jeg vist fået banet vejen til hovedspørgsmålet ...

 

 

Aseksualitet og PDD

Der er intet til hindring for, at en aseksuel person kan lide af PDD eller andre dysmorfofobiske lidelser. 

Det er en misforståelse at tro, PDD er et seksuelt problem eller har relation til partnersøgning. Det er nærliggende at tænke i de baner, fordi det vedrører kønsdele.

Men man ville jo ikke straks se det som noget seksuelt, hvis folk f. eks. ønskede sig en anden øjenfarve.

Der kan være utallige andre grunde til at ønske noget ved sit udseende anderledes, end at mene, den pågældende forandring ville gøre en mere attraktiv.

PDD er et internt forhold mellem en mand og hans penis, der udelukkende har at gøre med hans egen krop, og hvordan han har det med den.

Aseksualitet handler primært om, hvordan man har det med andres kroppe.

Der er mange definitioner i omløb af aseksualitet, men den mest udbredte går på, at ikke føle seksuel tiltrækning.

Det har således ikke nødvendigvis noget at gøre med drift eller mangel på samme. Nogle aseksuelle er helt uden drift og lyst. Andre har drifter som folk er flest, men bare ikke lyst til at have sex med nogen.

PDD er en form for angstlidelse: angst, der har forplantet sig i underlivet.

Hvis der derved er opstået en syntese imellem angst og seksualitet, er det som følge deraf ret oplagt at opleve sex som noget ubehageligt og ikke have lyst til det.

Vigtigst at fastslå er dog - endnu en gang! - at PDD overhovedet ikke er et seksuelt problem eller har noget med partnersøgning at gøre.

Derfor har det heller ikke noget at gøre med seksuel orientering eller mangel på samme.

Kort sagt

At man ikke bruger sin penis til seksuelle formål, og heller ikke nærer noget ønske om at gøre det, udelukker aldeles ikke, at man kan tillægge den en symbolsk betydning.

 

Det er en komplet misforståelse at tro, dette ikke skulle være muligt. Det svarer til at hævde, at man er nød til at være bjergbestiger for at benytte sig  af sproglige udtryk som "højdepunkt", "afgrund" m.v.

En tanke ...

Måske netop hvis man ikke primært tænker sine kønsorganer i forbindelse med seksuelle handlinger, kan man tillægge dem alle mulige andre betydninger (?).

Spøjse ord og vendinger

Jeg er sådan indrettet, at jeg konstant studser over ord og udtryk. Det kan så også have relation til noget seksuelt. Men det for mig afgørende er, at det egentlig ikke gør nogen forskel, om det har eller ikke har.

Da jeg i nogle år boede på Fyn, og i en periode dagligt kørte med en lokalbane, oplevede jeg på hver tur en stemme sige over højtaleren: "Næste station Ringe". Jeg forestillede mig så en række kvalitetsvurderinger: "Næste station: jævnt god", "næste station: rigtig fin", "næste station: rent ad helvede til" osv.

Noget lignende oplever jeg hvergang, jeg skal besøge en god ven oppe i Nordsjælland, hvor jeg undervejs passerer stationerne Melby og Ølgod. Jeg forestiller mig den ene by fuld af mel. Det lokale supermarked med endeløse hylder fulde af mel. I den anden by .. ja, der er der så noget mere festligt.

For mig handler alt dette om ord, associationer m.v. Det var således ikke anderledes, da jeg en vinter for et par år siden dagligt var med en af de busser, der kører ud over Christianshavn og Amager, og fik tanken om en orienteringsløbsagtig bustur, hvor man ved hvert stoppested skal udføre en opgave, og så tænkte mig en dame ved navn Else Bro, når det lød: "Næste stop: Knippelsbro".

Det var ikke, at tanken på nogen måde ophidsede mig. Forsøgte jeg at forestille mig situationen, kom jeg til at tænke på årstiden, og at det da vist ville blive koldt om måsen at stå og gøre den slags ved et busstoppested.

Det var simpelthen ikke anderledes for mig end Ringe, Melby og Ølgod. Det er ord og ordassociationer - færdig arbejde.

Handler sjofle historier overhovedet om sex?

Gælder det ikke et ret stort antal uartige vittigheder, at de i virkeligheden slet ikke handler om sex, men derimod om kønsorganer? Hvis der ikke indgår en kønsakt i en historie, men blot en ualmindelig stor penis eller vagina, så handler historien vel snarere om isolerede kønsorganer end seksuelt samkvem.

Et eksempel: en mand ankommer til en kro for en overnatning. På disken står en stor skål med penge. Han spørger værten, hvad det er for penge. Jo - ude i stalden står der en hest. Hvis man kan få den til at grine, scorer man puljen. Man lægger en krone for at prøve, og på den måde vokser puljen. Manden lægger en krone i skålen, går ud i stalden og hvisker hesten noget i øret. Hesten skriger af grin. Manden tager skålen med sig. Nogle måneder senere gæster han atter kroen, og nu står der en endnu større skål penge. Hvad går det ud på denne gang? Jo - at få hesten til at græde. Atter går manden ud i stalden og et øjeblik efter skruptuder hesten. Manden har atter vundet puljen. Kroværten spørger ham, hvordan han gjorde det. "Jo, forklarer manden. Første gang sagde jeg til den: 'min diller er større end din,' og anden gang viste jeg den, at det er rigtigt."

Hvis nogen har sex sammen i løbet af den historie, så går det i hvert fald henover hovedet på mig. Ret beset er der ingen sex. Derimod er der kønsorganer. Det synes jeg er ret så betegnende. Hvis man nærmere analyserer indholdet af en bunke uartige vittigheder, vil man kun finde et minimum af sex. Man vil derimod finde et overflødighedshorn af kønsorganer, hvor penisser og disses størrelse er absolut topscorer. Det er i virkeligheden dét, langt de fleste historier handler om.

Det gælder f. eks. også den om de to bøsser, der begge er stærkt utilfredse med deres udrustning. De hører så om et sted ovre i USA, hvor man kan få den udskiftet med en anden. En dyr operation. Men især den ene bliver tændt på ideen. Så han sparer sammen, tager afsted og kommer hjem med en ordentlig krabat. Den anden kigger beundrende på nyanskaffelsen, og beslutter, at også han vil have operationen. Sparer op, tager afsted og kommer en del mere veludrustet hjem igen. Hans kæreste kigger anerkendende på den, men studser så pludselig og bryder sammen i latter. "Det er sgu da min, den gamle!"

Eller den om gamle Åge oppe i Nordnorge, som har været sund og rask hele sit liv, men så en dag, synes at han ikke føler sig så godt tilpas og følgelig tager ind til lægen i den nærmeste by. Lægen beder ham klæde sig af og er derefter ved at tabe både øjne, næse og mund, for der er en vis ting, der er helt ud over det sædvanlige. Lægen spørger høfligt, om lægevidenskaben kan få lov at arve pragteksemplaret, når Åge engang er død. Det går han ind på. Der går nogle år, hvor gamle Åge lever videre, men en dag lukker han øjene for sidste gang. Bemeldte legemsdel bliver fjernet og skal så sendes til et laboratorium i Sverige. Ved den norsk/svenske grænse studser man en del over den underlige, aflange kasse. Er der våbensmugling eller lignende igang? Tolderne finder det påkrævet at åbne kassen, og kigger en ekstra gang, da de ser hvad der er der i. En af dem synes det er morsomt, og erklærer, at den skal hans kone altså lige se. Han skynder sig hjem grinende og svingende med tingesten, kommer ind i køkkenet, og siger: "Har du set den her?" - "Neeeejj ...." udbryder konen, "Er gamle Åge død?"

Når der endelig indgår egentlige seksuelle handlinger tjener disse som regel kun til at understrege og fremhæve størrelsen på et kønsorgan. I disse tilfælde sjovt nok som oftest det kvindelige. Det kommer vel deraf, at en vaginas rummelighed vanskeligt kan fremstilles, uden at det indgår i historien, at den rummer noget. F. eks. den tredie gled ned over barstolen.

Nu er lige den med barstolen jo i grunden heller ikke knyttet til en kønsakt. Men det er adskillige varianter. F. eks. den, hvor en mand stopper en badebold op, der så forsvinder, hvorfor han skal ind og hente den, og møder en anden mand derinde, der på spørgsmålet: "Har du set min badebold?" svarer: "Nej. Har du set min campingvogn?"

Selv hvor pointen går på noget andet end størrelse, har størrelse almindeligvis en central plads i historien. Det gælder f. eks. den om ham, der har en temmelig lille en. Det er et problem. Han er en flot og charmerende mand, men kommer altid til kort og bliver til grin, når de når frem til det egentlige. Så da han en dag skal til fest og regner med at møde en kvinde, spørger han sin læge til råds. Lægen svarer, at han aftenen før bare skal hænge en 25 øre i den, så skal den nok vokse sig stor og flot i løbet af natten. Aftenen før festen finder han en 25 øre frem. Men den synes han godt nok ikke, at der er meget vægt i. Så i stedet hænger han en femmer i kammeraten. Næste morgen er den kæmpestor og kan slet ikke være i bukserne. For at få den anbragt på en eller anden måde binder han den op som slips. I dagens løb roser alle hans flotte slips, og ved festen om aftenen kommer han ved middagen til at sidde ved siden af en nydelig og attraktiv dame, som han falder i snak med. Også hun er meget betaget af hans slips, og vil gerne prøve at røre ved det. Hun komplimenterer det med, at det også er rart at røre ved, og kan slet ikke holde op med at ae og stryge på det med hånden. Pludselig får manden, der sidder overfor et underligt udtryk i ansigtet og udbryder: "Hvem fanden har kommet fløde i min kaffe?"

Yes. Pointen går på noget andet. Men hele historien i øvrigt kredser om penisstørrelse. Det gælder et uhyre stort antal af den slags historier. Der er nogle få, hvor størrelsesspørgsmålet ikke er involveret. Men selv mange af disse handler i bund og grund mere om kønsorganer end eksplicit sex.

Det gælder f. eks. den om de to i lægens venteværelse, der falder i snak. Det viser sig, at de er hos lægen af samme grund. De har begge fået en underlig ring på deres lem. Det er de ret så bekymrede over. Er det noget farligt? Måske er der en smitsom sygdom i omløb. Hvem ved? Den første kommer ind. Lægen kigger på sagen. Kommer noget væske på en klud, tørrer ringen af, og opkræver et gebyr på en femmer. Puha! Den lettede mand går ud igen, og hvisker til den anden, at der ikke er noget at være bange for. "Han tørrer det bare af, og så oster det en femmer." Den anden kommer ind. Det går som før. Lægen kommer noget væske på en klud og fjerner ringen. Men denne gang kræver han hundrede kroner for det. Manden protesterer. "Hvorfor skal jeg betale 100 kroner, når den anden slap med en femmer?" Lægen svarer: "Hans ring var læbestift. Din var det rene lort."

Man kan naturligvis sagtens gætte sig til de meritter, der er gået forud. Men de tilhører en fortid, og det, der udspiller sig i historiens nutid, er en læge, som tørrer lem af med en spritfugtet klud. Disse lems størrelse i øvrigt ufortalt. Alligevel er der ikke så forfærdelig langt fra denne historie til dem, der er udpræget fikseret omkring størrelsesforhold. På et punkt er denne historie imidlertid markant anderledes end de fleste andre. Det skildrede ville rent faktisk kunne lade sig gøre. Det er en absolut sjældenhed!

Der er imidlertid to særlige grupper af uartige historier, som falder udenfor de her skitserede rammer. Forvekslingshistorier og fejlhøringshistorier. Den førstnævnte type går på, at en person ikke er sammen med den eller det, som han/hun tror at være sammen med. Den anden på, at nogen (som regel en tunghør person) tror, at andre siger noget andet, end de gør, og altså får noget sjofelt/vulgært ud af det. En ubetydelig variant over den sidstnævnte type er historier, hvor en person har misforstået (eller er blevet fejlinformeret om) betydningen af et ord. Begge varianter ligger i deres præg og idé tæt op ad forvekslingshistorierne.

En typisk forvekslingshistorie: to bondemænd er på dyrskue og vinder en premietyr. Bagefter får de sig noget at drikke og i den opløftede stemning finer de ud af, at nu skal de da også have dameselskab. De opsøger en prostitueret og får klaret sagerne. Næste dag spørger en kollega til den prostituerede om der var noget sjov ved de udenbys kunder. Hun svarer: "De to af dem var ikke meget værd. Men ham i ruskindsjakken ...."

Eller de tre sømand, der er kommet i land og vil have dameselskab. Der er desværre kun to damer til falds på hotellet. Så de lægger en oppustelig dukke op på den tredies værelse. Næste morgen taler de to om, at det har været en vidunderlig nat. Den tredie siger så: "Det har det ikke for mig. For da jeg bed hende lidt i barmen, slog hun en ordentlig skid og fløj ud af vinduet."

Fælles for de to historier er netop det, at en person tror, at noget forholder sig anderledes, end det reelt gør. Det er i bund og grund samme princip, der gør sig gældende i de historier, hvor nogen hører forkert eller har misforstået betydningen af et ord.

F. eks. Damen, der er gift med en tunghør mand. De er ude og gå tur og møder så en anden dame, der er ude og lufte sine to hunde. De to damer falder i snak, alt imens den tunghøre mand forsøger at følge med, så godt han nu kan. Der bliver så spurgt til, hvilken race hundene tilhører. "Jo se," svarer damen, "det der er en labrador, og det der er en pekingeser." Manden ser forbavset til, mens damerne fortsætter deres samtale. Men siger ikke noget. Ikke før han er blevet alene med sin kone. Så udbryder han: "Det var dog nogle mærkelige hunde!" - "Hvorfor det?" - "Hvarba'?" - "HVORFOR DET?" - "Jo. Hun sagde jo, at labradoren, havde bidt pikken af en kineser."

Bemærkelsesværdigt ved denne sidste historie - i forhold til de ovenfor påpegede tendenser - er, at der heller ikke indgår sex her. Derimod dukker der et kønsorgan op i pointen. Men hvad bemeldte kønsorgan har været involveret i, er tydeligvis noget, kun de færreste ville mene, har noget med sex at gøre. Nu er der tale om en fejlhøring. Så det formodede har overhovedet ikke fundet sted. Hvis det havde, måtte man vel formode, at den arme kineser havde været i færd med at lade vandet, da han blev forstyrret af en uterlig hund.

Til samme kategori må medregnes sådan en som denne: En ung mand i en vild stamme skal bestå manddomsprøven. Tre ting. Drikke fem flasker whiskey, trække en tand ud på en vild løve og tilfredstille en nymfoman tre gange. Tre telte står opstillet til hver af opgaverne. Den unge mand går ind i teltet med whiskeyen, kommer nogen tid senere ud i en ordentligt bimmelim og tumler slingrende ind i løvens telt. Derinde bliver han længe. Af og til høres sære lyde derfra. Omsider kommer han ud og siger: "Nå! Hvor er så den nymfoman, jeg skal trække en tand ud på?"

I forvekslingshistorierne kommer man nærmere noget egentligt seksuelt. Men det egentligt morsomme vedrører forvekslingen. Det handler i grunden ikke så forfærdelig meget om selve den seksuelle akt.

Den eneste vittighed, jeg kan komme i tanke om, der virkelig kører på eksplicit, fuldbyrdet sex, er den om den forestående bryllupsnat, hvor bruden er lidt beklemt, fordi hun altså ikke er jomfru, sådan som gommen tror. I sit nød betror hun sig til en veninde, der råder hende til at stoppe en svineblære derop. Den uerfarne, unge mand kan formodentlig ikke kende forskel. Det virker også helt fint. Da der lyder et brag under bryllupsnatten og hun med påtaget uskyld spørger: "Hvad var dog det?" svarer hendes naive mage: "Jamen det var da din mødom, skat." Så lagt så godt. Blot undrer den unge mand sig en del over, at der, da han trækker kaloriussen ud, står Danish Bacon på den.

Selv den historie har i bund og grund mere fokus på organet end akten. Det morsomme er jo netop den påskrift hans lem har fået.

For fuldstændighedens skyld kan nævnes en kategori af vittigheder, der strengt taget ikke er sjofle, men på mere periferisk vis rummer en seksuel komponent. Det gælder f. eks. den om familiefaderen, der en aften kommer forbi sin søns værelse og gennem den lukkede dør kan høre, at drengen beder aftenbøn. "Tak fordi vi har haft vores gamle hund så længe," hører han drenge sige. Han bliver rørt. Men næste morgen er hunden død. Besynderligt sammenfald, men vel sagtens tilfældigt. Det sker imidlertid nogen tid senere, at faderen igen en aften kan høre sønnens bøn, og at han denne gang siger: "Og tak fordi jeg har haft min gamle lærer så længe." Næste dage kommer drengen flere timer for tidligt hjem fra skole, fordi læreren er død. Nu begynder faderen at undre sig. Har knægten særlige evner? Således bliver han temmelig forskrækket, da han nogen tod efter igen hører sønnens bøn og denne gang: "Tak fordi jeg hr haft min far så længe." Næste morgen står faderen en halv time tidligere op for at have god tid og ikke overanstrenge hjertet. Hele dagen passer han på, går i en stor bue uden om alt, der er farligt, og er således helt ude af den, da han kommer hjem. "Puha! Sikke en dag," udbryder han. "Så skulle du prøve min," svarer hans kone, "den begyndte med, at postbudet lå død ude på trappen."

Egentlig uartig er den historie jo ikke. Men der er afgjort antydet noget pikant i pointen, og så handler det oven i købet om sex, uden at der på mindste måde hentydes til kønsorganer. Det lader altså til, at uartige historier kun sjældent og undtagelsesvist handler om sex, mens de historier, der rent faktisk handler om sex, ikke er særlig sjofle.

Aseksuelle træk i "Hændelsen"

 

Romanforsøget “Hændelsen” blev af prøvelæsere opfattet som plat, vulgær og “klam”.

Hvad åbenbart ingen bemærkede er, at den er proppet med spor, der tyder på, at hovedpersonen, Paul, i virkeligheden er aseksuel. Vel at mærke uden at være klar over det. Selv mener han at have en mystisk seksualitet, som han ikke forstår.

Han lider af PDD i svær grad, og henad vejen bliver det stadig tydeligere, at hans PDD fungerer som en slags pseudo-seksualitet. Det mystiske og uforståelige består hovedsaligt i, at Paul står relativt fremmed overfor seksualitet i det hele taget. Den basale drift har han kun et rent udvendigt forhold til. Som når man mærker en rumlen i maven som et udtryk for sult. Hans PDD udtrykker sig i vid udstrækning som et forsøg på at forstå noget, han ikke forstår.

Den kiksede læserne totalt. Misforståelsen viser sig for fuldt blus, når det i en respons bl.a. lød:

 

" ... det kan sagtens beskrives mindre direkte og mere subtilt end det fremstilles i teksten, og mange af siderne ligner hinanden i deres fremstilling af tingene...læseren forventer ikke at få stive pikke og sperm lige i ansigtet, når man læser en thriller...og vil du have den under kategorien erotisk litteratur (hvor den måske nærmere bør ligge), så skal du have en meget mere malende beskrivelse af det seksuelle ... "

 

Mere “malende beskrivelse”?

Ja - hvis man vil fremstille det seksuelle som noget rart og tiltalende. Ikke når ens hensigt er at få folk til at kaste op.

I virkeligheden er “Hændelsen” langt henad vejen kamufleret aseksuel propaganda.

Min responsgiver kan ikke have gransket et afsnit som dette særlig grundigt:

 

Bare sved og kroppe. Han havde forventet noget andet. I en bog havde han læst noget om "Guds ånde" og at "tiden stod stille". Sådan var det ikke. 

 

Hvad angår det mere “maleriske”, hentydes der direkte til litteratur af denne art i dette afsnit. Men vel at mærke som noget, der afvises som fup, løgn og fidus. Der står faktisk direkte, at mit ærinde er noget ganske andet.

Følgelig “skal” jeg aldeles ikke begynde at gøre netop dét, jeg stiller mig opposition til. I det hele taget bryder jeg mig ikke om at få ordrer med hensyn til, hvordan jeg “skal” skrive. Forøvrigt havde jeg aldeles ikke hævdet, at “Hændelsen” var en thriller. Den genrebetegnelse står helt og aldeles for hans egen regning.

For Paul er det seksuelle “bare sved og kroppe”. Da han senere finder en kæreste, Ida, hvor det seksuelle er noget, Paul går med til for hendes skyld, opstår der på et tidspunkt netop des årsag en situation, hvor de reagerer højst forskelligt:

 

En nat, hvor de havde en lang snak, var der en særlig åbenhed. Udleverethed på en smuk måde. Paul følte, at de kom tættere på hinanden. Han var bare lidt ked af, at Ida henad morgenstunden lagde op til, at de skulle have sex med hinanden. Syntes hun ikke, det var nok med denne her fantastiske snak? Havde den ikke været noget særligt for hende? For Paul havde det været en helt utrolig nat. Hvorfor skulle det forfladiges? Nu var de lige på vej op i ånden, og så røg de ned i materien igen. 

 

Sagen burde være klar!

For Ida er det at gå i seng med hinanden en bekræftelse af den åbenhed, der har været i nattesnakken. For Paul er det en forfladigelse af den.

Seksualitet i betydningen af nærhed og sammensmeltning af to mennesker er fuldstændig fremmed for Paul. Han ser ingen udviklingsvej for forholdet her.

Snarere betragter han det som en slags begynderøvelser, et stadie, man skal forbi for at komme hen til noget andet.

Derfor ender nattesnakken i et brud med den åbenhed og forståelse, der har været. Ida og Paul har oplevet noget sammen, men bliver nu fremmede for hinanden, for de har en fundamentalt forskellig oplevelse af det seksuelle.

Besejling versus besudling!

Det eneste, Paul kender til seksualitet, er det spændingsfelt, der opstår, når hans PDD så at sige optræder som bindingsmiddel mellem den basale drift og den eksistentielle angst.

Således lyder det da også ganske afslørende:

 

Tanken om smuk og harmonisk sex var i teorien dejlig. Men Paul måtte erkende overfor sig selv, at der for ham var en alt for nær forbindelse mellem sex og angst. Uden en lurende trussel kom der ikke rigtig gang i tingene. 

 

Paul er nød til at koble tingene til sin PDD. For ham er det en måde at prøve at forstå dem. Den eneste måde han kender. Netop fordi han er ubevidst aseksuel, er han nød til at have en måde at navigere i det seksuelle. En tillært måde, der ikke falder ham egentligt naturligt. Men da det seksuelle i virkeligheden er ham ubehageligt, er han nød til at navigere via angst. Derfor undergraver hans PDD støt og roligt forholdet. Det er frem for alt den, der forhindrer, at Ida og Paul finder et brugbart grundlag for et fortsat samliv.

For Paul ville det helt indlysende være at foretrække, at forholdet var platonisk, For ham er kærester ikke først og fremmest nogen, der har sex med hinanden, men derimod nogen, der har tildelt hinanden en særlig plads i deres liv, der sagtens kan ligge bare som et skjult tilstedeværende uden overhovedet at få et konkret, ydre udtryk.

Lige før det først citerede stykke med “sved og kroppe” lyder det:

 

Forskellen på barnelege og det voksne intime liv havde forekommet ham skuffende lille. 

 

Måske (?) fordi, han er forblevet i en infantil opfattelse af det seksuelle.

Det er imidlertid betegnende, at Paul aldrig har oplevet drengelegene som sjove og rare. For ham var det stort set bare en endeløs og temmelig trættende konkurence om at have den største.

Ligeledes har han allerede som barn en oplevelse af, at der er noget helt galt i forhold til disse ting. Modsætningen mellem en “det er sjovt”-opfattelse og Pauls ubehag kommer klart til udtryk i forhold til barndomsvennen Jesper:

 

Paul forstod heller ikke, at Jesper tog det så let og muntert. Han var jo ikke dum. Han kunne også tænke over ting. Men han virkede sært ubekymret omkring de her ting. Det var som om, det ikke var noget særligt.

Jesper havde vist nok heller aldrig haft det sådan rigtig skidt med deres tissemandslege, og selvom han havde en lille-bitte en, var han aldrig bange for at vise den. 

 

Nej. For Jesper synes, det er sjovt.

Paul kan kun relatere til det som en endeløs rangfølge af størrelser, hvor risikoen for et nederlag til stadighed lurer og truer. Derfor er det ham også helt uforståeligt, at Jesper, for hvem det er næsten givet, at han vil tabe i enhver målekonkurrence, ikke gemmer sin tissemand så langt væk som muligt. Pauls forundring går vel i grunden mest på, at Jesper ikke er fyldt med og halvt ædt op af skam.

Hvor den senere modsætning i forhold til Ida kan beskrives som besejling versus besudling, kunne man her tale om en munter fornøjelse versus et surt statistisk pligtarbejde.

Når Paul siden oplever så stor skuffelse over det voksne intime liv, at det ikke er “Guds ånde” og “tiden stod stille”, men "bare sved og kroppe", er det naturligvis også fordi, at han har nogle helt urealistiske forestillinger om tingene. Han forventer noget helt andet.

Drengen Paul har til en klassefest danset med en pige, Berit, og har haft en god oplevelse omkring det. Her finder han en uskyld og ufuldbyrdet spænding, der har et skær af noget magisk. Netop fordi der ikke sker andet end en dans. Det er et løfte, ikke en opfyldelse. Derfor lader det sig tolke som en hilsen fra en anden verden, fra dette helt andet, som Paul har en forventning om og til.

 

Han havde også været til klassefest. Han havde haft nyt tøj på, og nogle af de andre havde sagt, at det var pænt. Han havde danset med Berit. Smukke Berit med de store Bambi-øjne. Han havde set lige ind i dem, og hun havde smilet. Det var helt specielt! - VILDT!

Berit var ikke en finke. Hun var en rigtig pige. Hun gjorde garanteret heller ikke de der andre ting. Sådan var det ikke ude i dén verden. Det var bare Pilehushjemmet - den verden, der var forkert. 

 

Da Jesper får trukket en halvt modvillig Paul med til et stående samleje med en pige, er Pauls vurdering da heller ikke til at tage fejl af:

 

… noget værre dumt noget. Ikke nær så spændende som at danse med Berit …

 

Under den hændelse, som titlen referer til, har en anden dreng udtalt, at “det kunne være fedt at bolle nogle piger.” Som tiden går, kommer den replik, for Paul, til at rumme en stadig mere giftig ironi.

"There is really nothing I would rather do/´Cause I´m happy just to dance with you."

OBS! - Rummer et bonustrack. Hør kun de første fem numre.

 - Du skal lige høre det her.

Han slog op på siden, og stående midt i værelset læste han højt for Anne Marie: 

 

... Kanden, der havde stået så længe på hylden og været et frydefuldt syn for alle, der kom igennem stadsstuen, lå nu knust i tusinde stykker. De malede blomster på porcelænet var forsvundet, og blot en tilfældighed af skiftende farver kunne øjnes blandt skårene, en bunke kulørte skarn, uigenkendelige som det smukke stykke kunsthåndværk, der i så mange år havde været i familiens eje, og bar på fortællinger om vår og høst, om gode og onde år, hvor det ved højtider havde skuet udover rummet og var blevet fremvist som hjemmets klenodie for enhver ny gæst, men aldrig havde prydet bordet, fordi kanden var en ting, der skulle værnes om. Med én eneste ubesindig bevægelse var det pragtfulde porcelæn forvandlet til intet. Da kanden knustes var stadsstuen ikke længere den samme som før og ville aldrig kunne blive det igen ... 

 

 - Har du haft et uheld med en kande?

 - Nej, svarede Paul med et suk, der var en hårsbred fra at blive en snerren. 

... Grådigt og krævende gjorde hun krav på hans krop. Trykkede ham hårdt ned til sig, så han frygtede for sine ribben, alt imens hun borede neglene ind i hans ryg og hans stakkels pik blev slugt af hendes altfortærende kusse ...

 

 

 

(Er der nogen, der synes, at det lyder rart?)

Uddrag af chat

Han: hvad er det for en genre eller type tekst?

Jeg: Vel nærmest en slags psykologisk roman. I de senere år har der været en del fokus dels på institutionsanbragte børn (ikke mindst i kølvandet på affæren med Godshavnsdrengene) og dels en del snak om følger af overgreb. Senfølger er næsten blevet et modeord. Jeg finder emnerne væsentlige, og har lavet en del research, der har ført frem til et romanprojekt. Trods de dagsaktuelle emner og nogle passager, man med garanti ikke ville finde i en gammel roman, kan jeg dog ikke løbe fra, at være stærkt inspirret af folk som Poe, Dickens, Dostojvski og Henry James. Hvis nogle af dem havde levet i dag ... (bilder jeg mig noget selvhøjtideligt ind )

 

(Kan nogen finde ordet “thriller” i min beskrivelse?)