De små rapporter

Efterhånden som jeg var ved at være færdig, blev der tilsvarende mindre at fortælle. Jeg fandt på at lave løbende arkivrapporter, der lige nævnte det vigtigste seneste nyt. De døde imidlertid snart ud. Der var for lidt at fortælle. At jeg lige havde styrket det og det sted med en hyldeknægt eller at jeg havde hørt den og den plade. Ligegyldige bagateller, som der ikke var grund til at gøre et stort nummer ud af.

På tilsvarende vis med videoklippene: Der blev mindre og mindre at fortælle og de tonede således ud i en noget udvandet form.  

Begyndelsen til enden

Et år før den store begivenhed.

Var lidt ved siden af mig selv d. 17/5-16

De sidste krampetrækninger

Der blev kun den ene. Der kom aldrig en "Arkivnyt 2"

Arkivrapport nr. 1 - Juni 2016

5/6-16: Jeg arbejder for tiden en del med standardprojektet. Den sidste lille rest af bånd, jeg har tilbage, vil tydeligvis langt fra slå til. Så meget desto mindre fordi jeg har lagt nogle stykker til side til andre af mine ufuldendte båndrelaterede projekter. Jeg må snarligst ud og kigge i alle de forretninger, hvor der kunne tænkes at gemme sig en lille rest. Jeg håber stadig, at kunne gøre alle mine båndprojekter færdige.

Grundet arbejdet med standardprojektet hører jeg i disse dage mest jazz, og får således selv tjekket op på mine standards. Støder ind imellem på sjove og overraskende ting. Fandt f. eks. for et par dage siden nogle indspilninger med Jørgen Svare fra en relativt ny udgivelse (2015). Han kan endnu. Det lød rigtig godt. Men tænk at det efterhånden er omkring 25-30 år siden, at jeg jævnligt kom inde på De tre Musketerer og hørte ham. Som tiden dog går.

Reolbyggeriet nærmer sig sin afslutning. Om alt går vel, står det snart færdigt, hvilket vil frigive både tid og penge til andre ting. Igår fik jeg taget et stort tag. Dejligt at mærke motivationen og energien igen. Den har det knebet en smule med det sidste stykke tid.

På det seneste er jeg begyndt at springe lidt mere rundt i de forskellige underdele af arbejdsprocessen. Jeg prøver hverdag at sige til mig selv: "Hvad jeg når idag, skal jeg ikke gøre en anden dag." Udover at betone værdien af selv de mindste resultater fremgår af denne læresætning også, at det egentlig ikke er så vigtigt, hvilken del af projektet, jeg arbejder på, men at det afgørende simpelthen er at få udrettet noget. Derfor arbejder jeg også med spørgsmålet: "Hvad kan jeg komme til at gøre lige nu?" Det sker så let, at man får sat sig selv i stå ved at sige, at nu mangler man et eller andet for at kunne gøre lige præcis det og det. Det behøver ikke sætte en i stå, hvis man tænker som så, at man bare kan gøre noget andet.

Måske er det et omvendt udtryk for gøre-nu-spørgsmålet, når jeg paradoksalt nok har oplevet et tab af overblik i forbindelse med, at arbejdet er så fremskredent og nærmer sig sin afslutning. Når man begynder på et projekt, er der jo netop en masse ting at gøre. Derfor kan man også altid finde noget, at kaste sig over. Når der er færre ventende opgaver tilbage, kan de ende med også at blive sværere at få øje på.

 

8/6-16: Min computer er ikke helt rask. Lige for øjeblikket kan jeg ikke afspille mere end to højst tre numre ad gangen fra youtube, før den begynder at hakke i det, samtidig med at den lyder som et kraftigt blæsevejr. Det gør arbejdet med standardprojektet noget langsommeligt fremadskridende. Samtidig sker der en del ikke-arkivrelaterede ting lige for øjeblikket, hvilket så levner mindre tid til disse sysler. Det mest påkrævede og presserende lige nu synes at være en tilbundsgående oprydning. Lige pt handler i det hele taget det meste om at skabe overblik. For at få et helt tydeligt indtryk af de tilbageværende opgaver må alle forstyrrende omstændigheder elimineres. Orden, system, overblik. Det er, hvad der er brug for. Når der rundt omkring ligger rene rodebunker, bidrager det til et kaotisk indtryk, der forstyrrer udsigten til det relevante.

 

19/6-16: Af forskellig grunde, som jeg ikke skal komme nærmere ind på, har der været en arkivmæssigt lidt død periode, hvor jeg har måtte ofre andre ting opmærksomhed. Nu er der imidlertid ved at komme gang i tingene igen. Lidt sløvt og luntende. Men dog i bevægelse.

Jeg er lige for et par dage siden kommet igang med grundstrukturen til det sidste stykke væg, jeg skal bruge. Byggeriet nærmer sig rent faktisk sin afslutning!

Jeg er lige her til formiddag kommet lidt videre med standardprojektet. Nu bliver jeg altså snart nød til at tage rundt i samtlige forretninger i Københavnsområdet, hvor der kunne tænkes at ligge en lille båndrest i et hjørne.

Det mest påkrævede lige nu er imidlertid stadig alt det oprydende og overbliksskabende arbejde. Som mangeårigt rodehoved har jeg egentlig aldrig følt, den at med kaos i omgivelserne fører til kaos i hovedet, passede på mig. Det har ikke forstyrret mig synderligt, og jeg har altid kunne skabe mig overblik over de ting, jeg valgte at koncentrere mig om. Men nu kan jeg mærke, at her er noget, hvor rod simpelthen forvirrer mig, så den omgivende uorden også forhindrer orden i mine tanker. Det må være en slags Bolingen-effekt, der her sætter ind. Hele den overbliksgivende del af Arkivet og reolbyggeriet ligesom kræver af mig, at jeg skal have mere orden omkring mig. Ikke blot i det materiale, der vedrører Arkivet, men i det hele taget.

 

29/6-16: Reolbyggeriet nærmer sig sin afslutning. Nogle få flittige arbejdsdage og den del af projektet vil stå færdigt. Mindre mærkbar Bollingen-effekt, end jeg havde håbet. Måske fordi der endnu er så meget ufuldendt omkring indholdet. Men det passer perfekt, at få byggedelen færdig, og derefter kunne koncentrere mig desto mere om Arkivets indre linier.

Jeg tror ikke, at der bliver brug for at som sådan bygge mere. Fra nu af handler det mest om at styrke det, der er bygget, så jeg er sikker på, t det kan holde. Også på længere sigt. Ikke alt er lige stærkt og solidt. Heldigvis har jeg en helt klar strategi og plan for diverse styrkninger. Meget af det er nogle lidt irriterende små-opgaver. Men de har deres betydning og helt klare praktiske nytte. At de så ikke giver samme fornemmelse af at have udrettet noget er en anden sag.

Har så godt som slet ikke hørt musik på det seneste. Men regner med lige at tage endnu et tag med standardprojektet snarest. Anden form for musikoplevelse er efterhånden et stykke tid siden. Savner det ikke. Nyder roen mens jeg uden utålmodighed glæder mig til, når trangen til at høre et eller andet melder sig. Jeg ved jo det kommer før eller siden. Så er der et eller andet, jeg bliver hlt syg efter at høre. Lige nu er det overhovedet ikke der, mit behov er.

Der blev kun den samme. Der kom aldrig en "Rundvisning 2".

Arkivrapport nr. 2 - juli 2016

12/7-16: Det hele er tæt på at være færdigt. Det er en sær fornemmelse at være så nær målet. Det er ligesom kommet bag på mig, at jeg er nået så langt og mangler så lidt. Måske er jeg lidt bange for de sidste, afsluttende opgaver. Efter al den tid og alt det arbejde, vil det uværgeligt skabe et tomrum og en "hvad nu" følelse at blive helt færdig. Det helt store tomrum bliver nok efter, at jeg har holdt min 50 årsdag. Jeg håber Bollingen-effekten har sat ind til den tid, så det i højere grad bliver en oplevelse af afklaring.

 

20/7-16: I fredags blev Arkivet med tilhørende reolsystem for første gang vist frem live. Det må betegnes som en success. I denne uge har andre presserende sager lagt beslag på min tid, og der går nok en ugestid eller så mere, inden jeg kan komme videre med de sidste ting.

 

28/7-16: En særdeles ubehagelig sag sluger for øjeblikket al min tid. Følgelig ligger arkivarbejdet stille.

 

30/7-16: Sagen er endelig faldet på plads. Efter denne juli fuld af andre ting håber jeg, at august bliver mere målrettet.

Arkivrapport nr. 3 - august 2016

22/8-16: Det har været en stor glæde og lettelse, at jeg har fundet en båndleverandør. Bruger det meste af min tid på at komme videre med de projekter, der grundet båndmangel har ligget stille. Har den seneste uge især arbejdet med båndene til Markørrapporten. Rigtig rart, at noget jeg for kort tid siden var i tvivl, om jeg nogensinde kunne komme videre med, nu er næsten færdigt. Det betyder dog samtidig store mængder musik hørt af nødvendighed. Ofte mere end jeg strengt taget finder tilrådeligt.

 

31/8-16: Det har været en lidt mærkelig måned. Hvad har jeg egentlig brugt den på? Jeg aner det dårligt. Jeg er kommet videre med stort set alle mine båndserier, men det er vel så i det store hele det. Nu går det snart ikke længere at hvile på laurbærerne!

Arkivrapport 4 - september, oktober, november 2016

25/9-16: September er nu næsten gået, og jeg har intet nævneværdigt fået bedrevet. Denne sløvhedstilstand har efterhånden stået på i flere måneder. Det er på tide at rive mig ud af den og komme videre med det hele.

 

6/12-16: Tiden er gået. Spildt og frugtesløst. Det er der ikke noget, at gøre ved. Det kan ikke gøres om. Må nu blot se at få givet den en skalle.

Fra foråret ´17