Når folk spørger mig, hvad Brandos er for noget, plejer jeg som regel at svare, at det nærmest kan beskrives som opdateret Creedence Clearwater Revival tilsat et stænk R.E.M.

Stort set hvergang jeg har præsenteret "Gunfire At Midnight" for nogen, har de nok mere eller mindre kunne følge min beskrivelse af "opdateret Creedence". Men samtidig har de føjet en række egne associationer og sammenligninger til. "Jeg synes også det minder lidt om ...".

Det er bemærkelsesværdigt, at det i næsten samtlige tilfælde har været en række navne og/eller strømninger, som var noget andet, end andre havde nævnt! Enhver har sine egne relateringer at lægge frem.

At folk kommer til at tænke på alverdens forskellige ting inden for rockens univers, viser pladens mangedimensionale syntese af mangfoldige elementer. Det er netop pointen: dette album rummer i komprimeret form hele rockens historie.

Musikken fremstår med umådelig autoritativ kraft, fordi den rammer med hele historiens vægt!

Udtrykket er klokkeklart og eksakt. Der er ikke tale om en gang biksemad, hvor man bare har taget lidt af det hele og rodet sammen. Den ligger dybere. Dette album har fundet ind til kernen af rockens væsen og udkrystalliseret essensen.

Det lyder som det reneste rock and roll. Men ikke som noget, der er lavet i 50'erne. Brandos er ikke gået tilbage til de blå sko, men har ladet dem vandre op til sig. Ingen nostalgi, men rockens sande værdier i et tidssvarende udtryk.

Intet mindre end facitlisten!