Mere om afhængighed

 

- i forlængelse af opslagene "Nikotin afhængighed" og "Afvænningsfup" ...

Mens antirygere absolut vil have, at alle skal holde op, kan man godt være pro-ryger uden at mene, at alle nødvendigvis skal ryge.

At være pro-ryger betyder snarere, at man mener, folk må leve deres liv, som de vil, og at ingen andre har lov at dømme over deres livsstilsvalg, selvom nogen måske synes, de er uheldige.

Hvis nogen ønsker at holde op med at ryge, er også det deres ret og frie valg.

Hvis nogen sidder og tænker: "Puh bad, det er for dumt. Det vil jeg ikke mere," ønsker jeg dem held og lykke med at finde en vej ud.

I så fald gælder akkurat som når man prøver at skelne mellem fup og fakta i forbindelse med at finde en god pibe og en god tobak, at man bør have en ordentlig og saglig rådgivning, der rent faktisk ønsker at hjælpe frem for at ville prakke folk diverse kvaksalvermiksturer på. 

Jeg har samlet dette lille udvalg af fine input.

Hør hvad disse forstandige mennesker har at sige om veje ud af afhængighed uden såkaldte "afvænningsprodukter".

Når jeg skal forsøge at opsummere lidt på disse mange - og i flere henseender forskellige - input, er det for mig at se en gennemgående og central pointe, at tingene har dybereliggende årsager, og at en afhængighed snarere er et symptom end det egentlige problem.

Således gælder det altså, at de såkaldte "afvænningsprodukter" ikke blot fastholder afhængigheden. De er også at regne for en symptombehandling, der aldrig kommer ned og får fat i det egentlige. 

Det lader sig gøre at fjerne et symptom, men det dybereliggende problem vil så vise sig på andre måder i form af andre symptomer.

Jeg faldt engang i snak med en mand, der fortalte, at hans barn havde haft den ene infektion efter den anden. Lægen havde bare givet penicilin, penicilin og atter penicilin. Lige til de fandt ud af, at barnet havde mælkeallergi.

Denne historie er rammende og illustrativ for rigtig mange forhold her i livet. Indtil man har fundet den virkelige årsag og afdækket det egentlige problem, vil alt være symptombehandling og ikke løse noget som helst.  

Det er et emne, jeg mange andre steder her på siden har været omkring på forskellige måder og varierende indfaldsvinkler.

Det korte af det lange er, at vil man for alvor ændre noget i sit liv og slippe af med ting, der forringer ens livskvalitet, må man finde ind til ondets rod. Så længe man ikke har gjort det, er intet løst eller i dybere forstand forandret. Det er kun overfladen, der tager sig lidt anderledes ud. Ikke andet!

Således gælder det de såkaldte "afvænningsprodukter", at de ikke blot opretholder afhængigheden, med også bidrager til at tilsløre og skjule de dybereliggende konflikter.

Det er ikke blot i forhold til den rent fysiske/kemiske nikotinafhængighed, at man bare har udskiftet tobakken med et stykke tyggegummi. Det gælder i forhold til hele end liv, at man i virkeligheden ikke har forandret noget som helst. De samme konflikter ligger og gnaver, de samme skeletter rasler inde i skabene!

Den, der ønsker at holde op - virkelig og i dybeste forstand holde op fremfor blot at nare sig selv - har hverken brug for afvænningsprodukter, farisærisk sundhedsvrøvl eller andre tåbeligheder. De har ganske enkelt brug for at finde ud af, hvorfor de ryger. Har man først fundet ind til den inderste årsag, vil det være en let sag at holde op.