toner, ord og tanker
Jeg har igennem mange år røget pibe.
Som for så mange andre piberygere gælder det også mig, at det ikke bare er noget, jeg gør.
Det er en interesse og en lidenskab!
Jeg forventer ikke at nogen, der ikke selv ryger pibe, kan sætte sig ind i det. Men skulle en anden piberygers vej falde forbi min hjemmeside, håber jeg, at de vil hygge sig med de ting, jeg har lagt ind under dette emne.
Udover ting, der i mere snæver forstand vedrører piberygning, har jeg også en række indlæg, der forholder sig kritisk til tidens temmelig hadefulde kampagner imod rygning. Jeg mener, at store dele af samfundsdebatten har en fordrejet karakter, der ensidigt forholder sig til det ene faktum, at rygning er usundt, for så at overse alt andet, der kan siges om emnet.